Hej drengene.

Dejligt at se jeg her til Langhorns fødselsdag.
Jeg tænker meget på jer de her dage. Tænker på hvad i mon tænker om min beslutning siden jeg dårligt hører fra jer. Tænker på om i “vælger side”. Ja, jeg tænker ret meget på jer mens jeg selv prøver at finde ud af hvilket ben jeg skal stå på. Men mit liv er ikke kaos – jeg har det virkelig godt selvom jeg kravler rundt. Jeg glæder mig til et andet liv uden at vide hvad det bringer. Men jeg føler mig stærk – virkelig stærk.

Det liv jeg kom fra var ikke skidt – slet ikke. Det var fint, og Camilla er en dejlig pige. Jeg skal bare noget andet med mit liv og det har taget mig lang tid at komme til den erkendelse.

Jeg ved godt at det udefra kan virke helt skørt det jeg har gang i. Men det er jo kun ud fra jeres egen måde at anskue verdenen på og ud fra hvad i vil med jeres liv. Og selv om vi er venner gennem mange år, deler vi ikke tanker. Tanker om tvivl. Tanker om hvad man skal med sit korte liv. Tanker om hvordan man kan blive en bedre version af sig selv. For sig selv og for ens børn.

I skal vide at hvis i en dag står i samme situation, af eget valg eller ej, så kan i bo hos mig lige så længe i har lyst. Og når jeg får et sted at bo er min dør altid åben…

Pas på jer selv.

Jeres ven

– Rune